Interfacedesign bog
Interfacedesign bog

Bogen til webdesigneren

Interfacedesign – fra idé til digital prototype er håndbogen for webdesignere, der vil lære at udvikle brugervenlige og smukke interfaces til websites og apps. Du lærer at arbejde med idé- og konceptudvikling, skitsering, task flows, wireframes, typografi, farver, navigationsdesign, digitale prototyper, UX-design og meget mere.

Webdesign som proces

I bogen deles designprocessen op i fem trin, der sikrer, at du får forholdt dig aktivt til de problemstillinger, der er særligt afgørende i forhold til interfacedesign, og samtidig sørger for, at du som webdesigner får brugt dine ressourcer mest effektivt. Hvert af de fem trin afsluttes med et konkret "output" – en leverance, der konkluderer på dit arbejde og fungerer som udgangspunkt for det efterfølgende trin.

Indsigt

Forstå brugernes behov og afsenderens målsætning – og hvordan begge dele tilfredsstilles.

Koncept

Et problem kan løses på mange måder. Lær at udvikle kreative koncepter fra grunden – og at afprøve og evaluere dem.

Layout

Et weblayout er en dynamisk ting. Lær at designe et interface, der tilpasser sig forskellige skærmstørrelser.

Æstetik

Design handler om følelser. Lær at designe et interface, der giver brugeren den rigtige mavefornemmelse.

Interaktion

Brugeren handler, og interfacet svarer. Det er din opgave at sørge for, at det bliver en behagelig samtale.

Bogen tager udgangspunkt i principperne for brugercentreret design, hvor fokus er på tilfredsstillelse af brugernes behov, og hvor brugerne involveres aktivt i designprocessen. Bogen henvender sig til multimediedesignere, webdesignere, interaktionsdesignere, grafiske designere, UI/UX-designere, frontend-udviklere og andre, der arbejder med visuelt design og design af digitale brugeroplevelser.

Bogens kapitler

  • Bogens hensigt
  • Introduktion
Indsigt
  1. Målstyret design
  2. Brugerne
  3. Afsenderidentitet
  4. Budskab
  5. Output: Design brief
Koncept
  1. Idéudvikling
  2. Skitsering
  3. Indhold først
  4. Flow
  5. Output: Sketchboards
    Layout
  1. Format
  2. Sidestruktur
  3. Grid
  4. Output: Wireframes
Æstetik
  1. Det smukke
  2. Typografi
  3. Farver
  4. Billeder og grafik
  5. Output: Style tiles
Interaktion
  1. Tankeløs handling
  2. Navigationsdesign
  3. Simplificering
  4. Input og feedback
  5. Animation
  6. Output: Digital prototype
  • Referencer
  • Stikordsregister

Vinder af Lærebogsprisen

Bogens forfatter vandt i 2017 Lærebogsprisen for sit bogforslag, der er den første lærebog på dansk dedikeret til emnet interfacedesign.

Med stort engagement, fortælleglæde og klar faglig formidling skitserer Morten Rold en bog, som i den grad mangler hos både undervisere og studerende.

Bestil et eksemplar

Bogen kan købes hos alle landets boghandlere, studieboglader og internetboghandlere. Er du underviser på en videregående uddannelse, kan du bestille et gratis eksemplar af bogen hos Samfundslitteratur.

Køb Interfacedesign hos Academic Books Køb Interfacedesign hos Tales Køb Interfacedesign hos Bog og Idé Køb Interfacedesign hos Saxo Køb Interfacedesign hos Gucca Køb Interfacedesign hos Imusic